
MajorAndy
Tak for indspil!
Der er et kompas - det sidder under taget som vist på dette billede fra prøvekørslen i juni:
At flytte plotteren derop kunne være en løsning, men jeg vurderer, at det bliver næsten umuligt at trække kabling derop. Der er glas hele vejen rundt i kabinen, så både strøm, ekkolodskabel og NMEA2000 skal i så fald hele vejen tilbage til indgangsdøren og derfra frem til plotteren. Det bliver nok for tungt. Plus at træpanelet deroppe ikke er skruet men limet fast, så det ved jeg ikke hvordan man (jeg) kan fjerne uden at det bliver ødelagt.
Jeg tror heller ikke at Victronen kan sidde i stedet for uret, selv om det ville være smart. Men jeg har behov for at betjene knapperne, og der bliver afstanden for stor.
Det er helt korrekt, at jeg ikke bruger kort - eller rettere: Vi bruger kort, men der er et stort kortbord ved co-pilot-pladsen, så der forgår kortlæsningen når det er nødvendigt. Derfor kunne jeg flytte kortlampen, men min erfaring fra de gange, jeg har sejlet om natten er, at det er godt at have denne lampe (med mulighed for rødt lys) lige ved hånden, da den ikke ødelægge nattesynet.
Som @Bitteliten skriver, så vurderer jeg nu, at det er bedst at flytte hele den store kasse og sætte plotteren på brakett på bordet. Det vil også have den fordel, at jeg kan komme til bagsiden af plotteren, hvor memorykortene sidder (ikke den smarteste løsning).
Det vil efterlade en del huller i bordet, der så skal lappes, men så ville AP44 kunne sidde der hvor Nasa-ekkoloddet sad. Victronen kunne så sidde på siden af instrumentbordet ved FM-radioen og Wallas-panelet som det ses på billedet herover.
Kom endelig med flere indspil!