
MajorAndy
Endnu engang på vej til Bohuslän og endnu en gang en afbrudt tur... ?
Båden var pakket med tøj og mad, fulde vand og dieseltank. Afgang fra Helsingør klokken 16 med forventet ankomst klokken 21.
85 grader på motoren og håndtaget i bund, så op på 21 knob. Troede jeg....
For der skete ingenting. Båden var sløv og tung. Fuld gas gav kun 3000 omdrejninger og 16 knob. Min første tanke var at turboen var gået. Men jeg kunne høre hvinen og langsomt kom båden lidt op i hastighed, men slet ikke som normalt.
Tilbage til havnen kunne jeg kun komme op på 15 knob i modvind og modstrøm og det med fuld gas og 65 liter i timen i forbrug.
Efter at have inspiceret bunden kunne jeg konstatere, at jeg er blevet straffet for ikke at have brugt båden meget i år. For hele bunden, flaps og propel var dækket af slim og masser af bittesmå rurer. Jeg må have slurvet med bundmalingen i foråret eller også skulle jeg ikke have brugt den to år gamle rest af bundmaling, som jeg havde stående i skuret. Anyway, så tænker jeg, at kombinationen af helt fulde tanke og en begroet bund godt kan give disse symptomer; 300 omdrejninger under max og 3-4 knob under normalt?
Anyway: Jeg sejler ikke på ferie med en båd, der ikke opfører sig normalt. Jeg må se om jeg kan få den løftet og spulet, så regner jeg med at vi kommer tilbage til det normale.
Morale: Slurv ikke med bundmalingen. Det hævner sig. Sverige må vente igen...