Jump to content

Hanseboot 2009 - indtryk af bl.a. den nye Beneteau 34


MajorAndy

Recommended Posts

Jeg var for første gang på Hanseboot-udstillingen i Hamburg. Jeg var med to bekendte på en en-dagestur. Kørte fra København klokken 0600 og var hjemme igen 23.00 efter besøg på Bordershop for første gang. Interessant sociologisk oplevelse - men det må tilhøre en anden tråd...

 

Hanseboot finder sted i Hamburgs messehaller. De er ganske store...en del større end både Bella Center i København og udstillingen i Göteborg hvor jeg har været en del gange. Opbygningen ligner dog meget de andre messer: En hal med store sejlbåde, emn hal med store motorbåde, en hal med mindre både og gummibåde mm, en hal med tilbehør og en del side-haller med boliger, marinemalerier og meget andet "udenoms-sager"

 

Hvad angår sejlbådene var der flere både end i Bella Center og langt flere end i Göteborg. X-yacht var fint repræsenteret, det samme var Swan, HR, Najade og en række andre værfter. Og naturligvis de tyske mærker med Hanse, Bavaria og Dufour.

 

Jeg så mest på motorbådene, hvor udvalget ikke var helt så stort som jeg havde håbet. Marex var her med bl.a. sin 370 aft cabin som jeg så for første gang. Det er en virkelig fin båd med mange sovepladser. Ikke egnet til vores brug men perfekt til den store og stilbevidste familie. Agterkabinen er virkelig et hit!

 

Nimbus havde en stor stand. Her var både Storebro Commander, Nimbus 340 Commander, den klassiske 320 og den nye 365 coupé. Desuden to Paragon, 25 og 31. Det er rå både, der virker som fantastisk legetøj hvis man har penge nok. Feriebåde for familien er de ikke...

 

Sealine var her og det samme var en række typiske kanalbåde fra Linnsen, Pedro etc. Denne type både er jeg ikke så vant med. Det har en fantastisk plads og planløsning indeni men er nok ikke egnede til vores farvande.

 

En meget positv overraskelse var American Tug 41 fra Nelson Marine. Jeg havde ikke forventet så meget, men jeg så en virkelig robust trawler med umådelig meget plads indeni. De mangler flybridgen og det er et virkeligt drawback for mig. Men kvaliteten virkede overvældende: Dørene lukkede som bankbokse, maskinrummet havde næste ståhøjde og de to kahytter foran i hvert sit plan var virkelig drømmen af en langtursbåd! Prisen på cirka 600.000 dollars (i USA) er heller ikke afskrækkende. Det virker som et alternativ til Nordhavn mm.

 

Højdepunktet for mig var dog den nye Beneteau 34 Swift Trawler. Jeg har længe set på storesøsteren 42 ST, men nu har Beneteau lanceret en mindre version, der byder på virkelig meget båd for pengene. Den har master cabin og yderligere en kahyt med to køjesenge. Desuden er sofaen i salonen en sovesofa, der enkelt foldes ud. Den har brede sidedæk, stor solseng foran og en fantastisk flybridge, der er næsten så stor som på 42'eren. Her er virkelig plads. Motoren er en Cummins på 425 heste, der giver båden en topfart på 22 knob. Og hele pakken kan fåes med stort set alt udstyr for lige omkring 250.000 euro eller godt 2 mio. DKK. Det er en stærk pris for en båd med denne rummelighed og brugbarhed. Det er samme pris som for en Nimbus 320 Coupé og det virker som om man kan parkere Nimbus'en inden i Beneteauen, så meget mere rummelig virker den!

 

Finish er som den plejer at være på Beneteau eller Jeanneau: Fin uden at være prangende. Så 3 ud af fem mulige for oplevet kvalitet - men fem ud af fem for brugbarhed og forhold mellem pris og kvalitet. Kan jeg få Forbinaen solgt, så ligger der en Beneteau 34 ST i Helsingør fra næste sommer!

 

Det var lidt indtryk fra Hanseboot. Mine billeder blev ikke så gode, men jeg vil se om jeg alligevel lægger nogle stykker op lidt senere....

 

 

Andy

Redigert av MajorAndy (see edit history)
Link to post
Share on other sites

Videosnutter med Beneteau Swift Trawler 34

 

 

http://www.tradeaboat.com.au/news-and-revi...leid/59207.aspx husk å kjør i fullskjerm :wink:

Redigert av teerex (see edit history)

Windy 27 CC/HT -84. 4,2 D-tronic 250 HK -98. Bravo 3X 1,81 20P. 30 knop (under reparasjon)
Navette S540 -10 med Mercury F115 2,1 liter -15, 8 HK Tohatsu 2-takt -03
BSA A65L Lightning -69, Triumph Street Twin 900 -16, Honda MSX 125 -15
BMW X5 30d -13, Jeep Grand Cherokee 3,1TD -00, Audi 100 GL5E -78

Link to post
Share on other sites

Delta i diskusjonen

Du kan skrive innlegget nå, det vil bli postet etter at du har registrert deg. Logg inn hvis du allerede er registrert.

Guest
Svar på dette emnet

×   Du har postet formatert tekst..   Fjern formattering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Innholdet du linket til er satt inn i innlegget..   Klikk her for å vise kun linken.

×   Det du skrev har blitt lagret.   Slett lagret

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Create New...