Jump to content

Flagregler - nationalitetsflag/gæsteflag


Flemming Torp

Recommended Posts

Hej Norske sejlervenner,

 

Nu er "Gimle" fra Helsingør kommet til Bergen og det har indtil nu været en stor oplevelse og sejladsen er gået fint.

 

Endnu engang tusind tak for Jeres mange gode tips, som jeg har haft stor glæde af.

 

Min sejlerven og jeg har diskuteret, hvordan flagetiketten/-reglerne er i Norge ... Vi har forsøgt at finde dem på nettet via Google, men det er ikke lykkedes. Og vi har ved selvsyn konstateret mange forskellige fortolkninger ... :crazy:

 

Er der en i dette forum, som kan henvise til et link, hvor vi kan læse dem eller fortælle os om reglerne ...

 

Vi er i tvivl om følgende:

 

1. Når man er i havn/ligger for anker: Hvornår (tidspunkt)sættes/stryges nationalitetsflag og gæsteflag - og i hvilken rækkefølge?

 

2. Hvordan er de tilsvarende regler, når skibet er let, dvs. når man sejler?

 

Mange hilsener

Flemming Torp

pt. Gimle i Bergen.

Med sejlerhilsen

Flemming Torp - Gimle - X-342 - Helsingør

Link to post
  • 3 uker senere...

Hei igen, S/Y Laud.

 

Først: Endnu engang tak for dine tips og dit materiale. Begge dele har været vældig nyttige.

 

Og så til turen - i korte træk - indtil nu: Kom afsted fra Helsingør den 29. juni med min nabo, som er en erfaren sejlsejler på 80 år (!) ... Via overnatninger på Anholt og Sæby, ankom vi til Lillesand den 2. juli om morgenen, og næste dag sejlede vi - via Blindleia - til Mandal og så til Lista, hvorfra vi havde en fantastisk vind fra syd, så vi sejlede fra Lista den 5. juli kl. 9:45 og løb ind i Tananger kl. 20:15 og GPS'en havde registreret 72 sømil ... en nem måde at "forcere Jæren på" :yesnod: .

 

Derfra videre via Haugesund, Sagvåg, Hjellestad ind til Bergen, hvor min nabo om eftermiddagen tog flyveren hjem og min kone og to af drengene kom op med samme Norwegian-maskine om aftenen.

 

Vi havde så en uge med drengene i farvandet omkring Bergen i mindre havne og naturhavne - hvor jeg specielt vil fremhæve Uttorskavågen ... et herligt sted lidt nord for Bergen. De fik fanget nogle pæne fisk og vi fik gået nogle dejlige ture. Vi var iøvrigt lidt forundrede over, at en så stor by som Bergen ikke kan tilbyde gæstesejlerne strøm langs Bryggen og en vandslange, der kan nå ud til båden ... :confused: og at servicecenteret uden nogen besked var aflåst en lørdag og at toiletterne også var aflåst ... Men vi fandt over i Strusshamnen, som vi befandt os godt i i stedet ... Drengene fløj hjem og min kone og jeg havde så en uge, hvor vi blev i omegnen af Bergen, da hun også skulle hjem der fra og passe sit arbejde ...

 

Jeg er mere heldig, og kan tage flere dage til sejlads, så jeg fortsatte solo videre nordpå via Florø og forbi Stad i meget stille vejr (heldig igen!)via Fossnavåg til Ålesund, som jeg synes er en stor oplevelse at se. Derfra tog jeg forøvrigt en arrangeret tur med bus og færge til Geiranger og var heldig, at det var solskin det meste af dagen ... en stor oplevelse ... Mange nordmænd mente, at det var den bedste måde at opleve Geiranger på, så det råd fulgte jeg med tilfredshed, i stedet for at sejle derind selv.

 

Fra Ålesund sejlede jeg op til Ona, som jeg igen synes er en stor oplevelse, og dagen efter over et meget fredeligt Hustadvika (heldig igen!) til Kristiansund. Mange norske sejlere udtrykte at selve turen til og fra Trondheim er meeeget laaang, så de gav mig det tip, at bruge tiden på andre lokaliteter, selvom byen Trondheim er et besøg værd ... Så jeg besluttede at slutte min "optur" i Kristiansund.

 

Og nu er jeg så på vej "hjem", men har ikke travlt. Fandt på vej sydover fra Kristiansund ind til Håholmen, som også er en helt lille perle ... et lille Paradis som jeg virkelig nød. Jeg så i Den Norske Los nr. 4 et flot billede af Turistcenteret i Storholmvågen, og tænkte, at det så fint ud, så jeg gik derind, da det blæste noget op og begyndte at regne på vej sydvestover fra Håholmen ... Men det vil jeg nu ikke anbefale andre sejlere at gøre ... alt var lukket kl. 20 og flydebryggen var utroligt snavset (måge-ekskrementer)og primitiv uden fortøjningsklamper ... og vand og strøm så jeg ikke, selvom det stod i Los'en ... :confused: ... Siden da har jeg besøgt Finnøy (også en lille perle), Lausund på Lepsøy (blot for overnatning, da det var blevet meget sent og vinden forsvandt ...), Midsund - for at tanke diesel på Statoil-Marinaen ... og nu ligger jeg så i Sandsham på Sandsøy (som også er en glimrende lille havn, man er i fuld sving med at modernisere og udvide Rosenlund Marina)og håber på lidt bedre vejr over Stad ... som for i dag og i morgen har varslet "liten kuling" og 3-4 m bølger ... så det er vist bedst, at jeg venter lidt ... :smiley:

 

Det har været en fantastisk oplevelse ... Meget blandet vejr og megen regn, men overvejende godt sejlvejr. Det er lidt koldere end jeg er vant til, men det klares jo med varmere tøj ... :smiley: . Jeg er ikke vant til de lyse aftener, som jeg nyder meget. Men det unike er jo fjordene og fjeldene og de mange små og hyggelige havne på de mindre øer, med søde og rare nordmænd, der er meget hjælpsomme!

 

Det er bare så herligt og naturen så flot og man kan høre fugle og får og geder ... Jeg indrømmer, at jeg ikke er så meget til kirker og museer ... Men jeg er "vild med naturen og at sejle" ... og jeg synes afmærkningen de fleste steder er meget god og jeg har haft stor glæde af Den Norske Los og Havneguiden 3 og 4 samt e-book versionen af "norwegiancruisingguide", samt de råd, jeg har fået i dette forum og af norske sejlere, jeg har talt med på turen.

 

Jeg har dertil købt de Norske papirsøkort i skala 1:50.000 til hele turen til Kristiansand og dertil har jeg en C-Map brik MAX for hele Skandinavien samt købt NO2 og NO3 på CD fra N.V.Verlag, som jeg bl.a. kan bruge i det glimrende Norske program TIKI Navigator på min PC ... Så det har fungeret fint.

 

På "nedturen" vil jeg fortrinsvis søge ind til mindre øer og havne og ankerpladser, og har under vejs fået mange godt ideer og forslag, som jeg vil benytte mig af ...

 

Som du kan forstå, har det været en stor succes og med de investeringer og de erfaringer, jeg har gjort, vil jeg planlægge endnu en sommerferietur i min sejlbåd op til Vestlandet ... Der er så meget, jeg IKKE har nået ...

 

Og så vil jeg kort benytte lejligheden til at kondolere med den store sorg, der har overgået hele det Norske folk og Nationen. Det gjorde ondt langt ind i mit hjerte at læse om ofrene for denne meningsløse terrorhandling, som er fuldstændig ubegribelig. Min dybeste medfølelse med alle.

 

Hvis nogen af Jer har planer om en tur i danske farvande, må I endelig kontakte mig for råd og ideer ... Jeg har fået mange i dette forum, og vil gerne "betale tilbage", hvis det kan være til nogen hjælp ... :flag_da:

 

Mange hilsener

Flemming Torp

Med sejlerhilsen

Flemming Torp - Gimle - X-342 - Helsingør

Link to post

Til Fjordgrynt:

 

Som jeg har forstået svarene, er reglerne:

 

1. Når du er let, flages med begge flag ...

 

2. Når du er fortøjet (i havn eller til ankers f.eks.), sættes først nationalflag og umiddelbart derefter gæsteflag (i stb.salling) kl. 8 og kl. 21 stryges først gæsteflaget og umiddelbart derefter nationalitetsflaget ...

 

Jeg håber, jeg har forstået det korrekt ...

 

Og kan så ved selvsyn konstatere, at der er mange forskellige fortolkninger i praksis ... både blandt andre gæstesejlere og mange nordmænd ... :giggle:

Med sejlerhilsen

Flemming Torp - Gimle - X-342 - Helsingør

Link to post

Delta i diskusjonen

Du kan skrive innlegget nå, det vil bli postet etter at du har registrert deg. Logg inn hvis du allerede er registrert.

Guest
Svar på dette emnet

×   Du har postet formatert tekst..   Fjern formattering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Innholdet du linket til er satt inn i innlegget..   Klikk her for å vise kun linken.

×   Det du skrev har blitt lagret.   Slett lagret

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Create New...