Radar tips for dummies. Vurderer Radar ombord-men kva er bra

[Mulligan]

Her har Panbo omtalt 4G broadband brukt i kraftig regn

 

Og som Panbo skriver i samme artikkel:

" Furuno radar, even this little one, is amazing".

[Kenneth 81]

Har Raymarine implementert funksjonen på tilsvarende måte som med rotasjonskontrolleren på Simrad? Jeg har ikke Simrad radar, men jeg har 2 NSS og ekkoloddene har akkurat samme justeringsmetode som radaren, dette er den beste implementasjonen jeg noensinne har sett.

 

Jeg har ikke fått testet ennå, men jeg regner sterkt med at justeringene kan gjøres både med en "slider" på skjermen og med hjulet.

Alle funksjoner på plotteren er lagt opp slik at de kan betjenes både med touch-skjermen OG tastene, joysticken og hjulet.

 

Etter det jeg skjønner fra screenshotene og infoen så vil gain, rain og sea-instillingene være tilgjengelig direkte fra tre halveis gjennomsiktlige "knapper" på venstre side av touchskjermen. (man kan velge i menysystemet om de skal vises eller ikke).

Trykker man på en av dem dukker det opp en "slider" nederst på skjermen som man kan bruke til å justere "settingen". Hvis den slideren fungerer som alle andre "slidere" på Raymarine plotteren så kan den også styres med hjulet.

 

Som sagt, gleder meg til å få denne oppdateringen på plass!

Raymarine skal ha honør for å være kjapt ute med oppdateringer. Jeg kjøpte plotterene i vinter og de har allerede kommet med to store oppdateringer som har forbedret brukergrensesnitt og lagt til nye funksjoner. Imponerende spør du meg.

[Mulligan]

Her er boksen for Sæbø.

GPS, plotter, AIS, ekkolodd og X-bånd radar i samme kassa.

Du navigerer skjermen ved å bruke fingrene akkurat som iPad.

TZ kartteknologi.

Fjernstyres fra iPhone eller iPad.

[Kenneth 81]

Untatt AIS'en og kartteknologien så er den jo nærmest lik e7d'en

Synd den mangler knapper og joystick så man kan styre den uten touch-skjermen. Sikkert ikke så viktig for mange, men jeg synes å styre kun med touch-skjerm er vannskelig i fart med litt bølger

 

Stort pluss for at skjermen er så stor i forhold til resten av boksen.

[Mulligan]

Klart den også har knapp. RotoKey som lar deg bla i menyer og innstillinger. Og "home" knapp som iPad. Du får også remote panel til den med bråtevis av knapper.

Største radaropsjonen er en 96 mils løsning med 6 fots scanner. 3 kW ekkolodd.

Viser satelittbilder som overlay i kartet. Inngang for kamera, værmottaker, motordata og hva du ønsker deg.

Redigert 6.September.2012 av Mulligan (see edit history)

[Kenneth 81]

Ja, men kan den betjenes 100% uten touch-skjerm? F.eks sette ut waypoints eller markere mål? (uten ett remote panel)

Muligheten for ekstra panel med knapper og kontroller er jo genialt for de som har plass (og råd) til det. (står på ønskelista til neste båt )

 

Satelittbilder som overlay tror jeg de fleste nye plottere med Navionics kart støtter. (blant annet e-serien til Raymarine) og inngang for kamera og NMEA-2000 (for f.eks motor og værdata) er vel mer eller mindre standard på de fleste litt avanserte plotterene i dag?

 

Hvilken modell er det du har bilde av der foresten?

[MajorAndy]

Furuno er helt sikkert også et fantastisk mærke. Min eneste anke ville være, at de hidtil har ligget højere i prisen end konkurrenterne. Især Navico har taget et solidt prisdyk i de seneste år. Furunos 9 tommers model ligger på listepris 5700 USD mens Simrads tilsvarende NSS8 ligger på listepris 2845 USD, så der er en markant prisforskel. Furunos 14 tommers ligger på 7700 USD mens Simrad NSS12 ligger på 4000 USD. Så en markant forskel i pris, synes jeg.

 

I øvrigt er det også et godt eksempel på at fremtiden for systemerne er touch og connectivity.

[Mulligan]

Satelittbilder som overlay tror jeg de fleste nye plottere med Navionics kart støtter.

TZ teknologien i denne kommer fra MaxSea. Og i kjent Maxseastil er du ikke "gift" med en kartprodusent. Den tar MapMedia, C-Map, Navionics og S-57.

[Sjeldenutpå]

x bånd... Hva er det?

Hva heter de forskjellige radartypene egentlig? Lukket dome, åpen bom , HD, 3G og 4G...not ?

[MajorAndy]

Linket som abbor lagde ved til testen af radarer giver faktisk et rigtigt godt overblik for "dummies".

[Kenneth 81]

X-bånd er frekvensområdet som radarsignalet sendes i. 8GHz til 12GHz for radarer.

 

Lukket dome eller åpen bom er om radarantennen står og svinger "fritt" (typisk på store båter) eller om radaren er inne i en "kakeboks" (så og si alle fritidsbåter har denne typen)

 

Resten blir fort litt mer komplisert....

Generellt kan du dele radarer i to hovedtyper:

 

Pulsradarer: Den vanligste typen radar. Disse sender en kraftig radarpuls og så står de og lytter i en periode før neste puls sendes. Ganske likt virkemåten til ett ekkolodd.

 

Bredbåndsradarer: Disse sender og mottar samtidig og kontinuerlig.I motsetning til en pulsradar som sender på en fast frekvens, så varierer berdbåndradaren hele tiden frekvensen. Det er dette som gjør at den kan sende og motta samtidig og kontinuerlig.

Mer omfattende forklaring her. (I overkant teknisk, men fant ikke noe bedre i farta...)

 

Fordeler og bakdeler har allerede blitt nevnt.

 

Digital og HD-radarer er "vanlige" pulsradarer, men med digital signalbehandling som gjør dem enklere og stille inn og som øker ytelsen på dem.

HD-radaren er en avansert digital radar som har kraftigere signalbehandligsmuligheta. Den "synlige" effekten av HD er at radarbildet er i farger der forskjellig styrke i det motatte ekkoet gir forskjellig farge på skjermen. Ett eksempel på hvor dette er nyttig er i kraftig regn. På en vanlig radar så kan f.eks en båt fort forsvinne i ekkoet fra regnet.

(Du kan justere "rain" dempingen for å unngå eller redusere dette problemet.)

På en HD-radar vil regnet vises med en farge for svakt signal (f.eks blå på Raymarine) mens båten vil vises som en rød eller rødgul flekk inni det blåe.

 

3G og 4G er to forskjellige Simrad bredbåndsradarer.

4G er rett og slett en mer avansert utgave av 3G med litt lengre rekkevidde og mulighet for å vise to forskjellige rekkevidder samtidig hvis man kjører split-screen.

 

De andre radar-merkene vet jeg desverre svært lite om.

 

Håper dette er litt oppklarende.

Hvis jeg har fått noe feil så er jeg helt sikker på at noen snart vil rette på meg

[Kenneth 81]

Linket som abbor lagde ved til testen af radarer giver faktisk et rigtigt godt overblik for "dummies".

 

Den artikkelen gir ett godt innblikk i de forskjellige radarene

Redigert 6.September.2012 av Kenneth (KAH81) (see edit history)

[Sjeldenutpå]

Eg leste den testen, men må nok lese den om igjenn. Var mye engelsk eg ikkje har brukt i daglig tale der...

Thanks til Kenneth for litt summering..

 

red: FMCW ?

Redigert 6.September.2012 av Sæbø (see edit history)

[Kenneth 81]

Bare hyggelig å kunne hjelpe litt.

 

FMCW: Frequency Modulated Continious Wave. Det "tekniske" navnet på bredbåndsradar.

[Sjeldenutpå]

Var ein tur ombord i ein båt i dag og kikka på ein Simra 3G. 10tommer skjerm. Det var passelig. Kjempebilde, og greie betjeninger. Men reklamen om at de viser tett inntil båten er jo bare vås. For da måtte antenna stått montert 1m over vannet, og ikkje på taket.

[MajorAndy]

Min 3G antenne sidder 4 meter oppe på targabøjlen og jeg har altså fine returer på en afstand af 5-10 meter fra båden. Men det er rigtigt at den har en strålevinkel på 25 grader og det må være derfor den ikke tager returer få meter fra båden.

[abbor]

Ser jeg har rotet med linken til testen av BroadBand 4G radaren, her er riktig link

 

http://www.pronav.no/gendocs/4G_PBO_Article_Nov2011.pdf

[MajorAndy]

Det bedste med en tråd som denne er, at jeg får mulighed for at gøre mine egne tanker om radar og radar-brug klare. Dette er altså ikke nogen ekspertvurdering – kun en almindelig brugers erfaringer og tanker.

Jeg var selv alvorligt i tvivl om jeg burde investere i radar. Jeg havde haft tre både uden radar og var fascineret af tanken om radar, men var på den anden side i tvivl om det var pengene værd. Jeg spurgte på andre forums og forhørte mig hos bådvenner, og indtrykket var, at det kunne være nyttigt. Og det må jeg sige, at det var været for mig.

Jeg har haft tre radarer: En Simrad 2kw kageboks på min Forbina og en 6kw Simrad åben vinge på min Nord West. Begge på en Simrad CX44 MFD (plotter). I foråret skiftede jeg så til en Simrad 3G bredbåndsradar på en NSS12 MFD.

Lad mig lige fortælle hvad jeg synes en radar er:

For mig er radar i en fritidsbåd et nyttigt værktøj til

1. at orientere sig i tåge, regn, mørke og andre situationer med dårlig sigt
   
2. at undgå kollisioner med andre både, skær og andre objekter
   

Når det handler om at orientere sig, så har de fleste i dag jo en plotter, og det er et godt redskab. Men plotteren viser dig ikke den virkelige verden. Den viser et kort over verden med din omtrentlige position plottet på kortet. Radaren, derimod, viser dig hvad den ser og hvor du er i den virkelige verden. Så en kombination af radar og plotter betyder øget sikkerhed og mulighed for at vide hvor man er og navigere.

 

Betyder det noget i praksis? Well, jeg har ikke været i tvivl om hvor jeg var dengang jeg udelukkende brugte plotter. Men da jeg sejlede i skærgården her i sommer var radaren alligevel nyttig: Jeg tror mange kender det at man sejler hen imod en eller flere øer, men det er umuligt at se hvor overgangen er mellem øerne. De flyder bare sammen som en landmasse. Men et blik på radaren og man får geografien i orden: Man får tjek på hvor skær, både og øer ligger i forhold til hinanden og det øger den rumlige orientering.

Når det handler om at undgå kollisioner, så er plotteren jo helt ubrugelig og AIS fungerer kun delvist godt, da der ikke er AIS på de fleste mindre både eller på skær, flydende badeplatforme mm. Her er radaren god, da den kan ”se” mange af disse ting og dermed advare dig i god tid. Radaren viser dig også regnbyger, og du kan se om du vil blive ramt af dem eller om de driver udenom. Det har jeg personligt brugt en del her i sommer.

 

Men radaren ser ikke alt. Og den ser ikke alt lige godt. En kajak i høje bølger vil du først se når den er meget tæt på din båd. Det samme gælder et fiskenet eller en robåd. Regn kan gøre det svært at se noget ”bag” regnen. Og en sejlbåd, der kommer direkte imod dig har en meget lille radarprofil. En træstamme eller en neddykket container ser du slet ikke. Så selv om en radar er en hjælp, er den ikke en garanti mod kollisioner. Dine øjne er stadig det bedste redskab.

 

Radaren er et godt anti-kollisionsværktøj også i godt vejr. Med den tager du gætteriet ud af om du er på kollisionskurs med fx Stenaline eller Crown of Scandinavia. Ved at lære at bruge radaren kan du hurtigt finde ud af om du er i fare for at støde ind i en anden båd eller om du går langt uden om. Det er især nyttigt når du er langt fra land og ikke har landet bag den anden båd som reference. Med MARPA kan du få radaren til at lave arbejdet og oplyse dig om den anden båds hastighed, kurs og risikoen for kollision.

Hvad betyder det for dig som ejer af en fritidsbåd?

 

Well, en kommerciel båd som en fiskebåd eller et fragtskib er afhængig af at være på havet under alle forhold. Så her er en radar et uundværligt redskab som man skal og må stille de højeste krav til, da et svigt kan føre til meget farlige situationer.

 

Det samme gælder ikke helt for fritidsbåde. De fleste fritidsbåde sejler næsten udelukkende i godt vejr om dagen. Der er tale om LYSTsejlads og man kan som regel altid vælge at blive i havnen hvis det ser lidt dårligt ud. Derfor har mange lystbåde ikke radar eller bruger den meget sjældent. Personligt sejlede jeg jo i mange år uden radar og havde heller ikke brug for den, da jeg ikke gik ud i usigtbare situationer.

 

Fordelen ved at have radar er imidlertid, at du får udvidet dit brugsområde. Hvis du kan bruge radaren ordentligt, så er du mere uafhængig af vejret eller tiden. Et eksempel fra mig selv: Denne sommer kom vi sent af sted på sommerturen. Klokken var over 21 da vi sejlede, og tidligere havde vi besluttet at sejle ind i en havn når det blev mørkt for at fortsætte næste dag. Men situationen var den at det ville blive mere blæsende den næste dag, så der var en risiko for at blæse inde i en havn, hvis vi valgte at overnatte.

I stedet valgte vi at sejle igennem hele natten. Her var radaren en uvurderlig hjælp og jeg havde aldrig gjort det uden. I andre situationer har vi sejlet i tåge eller regn, som tidligere ville have afholdt os fra at gå ud. Så en radar øger dit brugsområde og din båd-tid. Men kun hvis du kan finde ud af at bruge den. Vi har ofte tåge både vår og høst. Der kan være rigtig fine dage hvor der pludselig kommer tåge, og med radar kan du bedre sejle der. Og en varm augustaften når man skal hjem efter en aftentur kan du tage senere af sted fordi det ikke er et stort problem at sejle i mørke.

 

Derfor er træning og brugervenlighed vigtigt i en fritidsbåd. Du skal kende din radar og kunne bruge den hvis du skal. Og den skal være enkel at betjene, så du ikke glemmer det fra gang til gang. Min gamle Simrad CX44 var et helvede i den forstand. Hvis jeg skulle betjene den måtte jeg ned i undermenyer og manualen var alt for teknisk for mig og krævede et meget grundigt studium for at jeg kunne bruge den. Det har ændret sig markant. At have radaren på samme skærm som plotteren betyder, at man kan bruge overlay – altså at få radarbilledet lagt hen over kortet. Det bruger jeg ofte til at afgøre om et ekko kommer fra en bøje eller fra en båd. Det ser kan straks ved hjælp af overlay eller ved at bruge dual screeen med både kort og radar på skærmen: Sæt cursoren på et radarekko og se hvor cursoren er på kortet. Er der en bøje der? Ja, så er det nok et ekko fra en bøje.

 

Derfor er de krav, du bør stille til en radar først og fremmest brugervenlighed. Dernæst skal den naturligvis være troværdig – det vil sige, at den skal vise dig de ting, der er omkring dig. Skal du sejle offshore er det en fordel med lang rækkevidde. Sejler du i trafikerede farvande er det en fordel med god opløsning på korte afstande.

En radar er et dejligt hjælpemiddel. Ikke et mirakelmiddel og heller ikke ufejlbarlig. Det kræver at du sætter dig ind i den, men så har du også en mulighed for at sejle i ydersæsoner, om natten og i andre situationer, hvor du ellers ville foretrække at blive i havnen.

[Mulligan]

Jeg noterer meg at PBO ikke har fått med seg radarens plass i internasjonale sikkerhetssystemer.

Sier vel noe om seriøsiteten.

FMCW er OK. Men i tillegg til X-bånd.

Blir litt som å kjøpe VHF.

Og velge vekk DSC.

Redigert 7.September.2012 av Mulligan (see edit history)

[abbor]

For de som kjenner Practical Boat Owner sier utsagnet over mye mer om deg enn om PBO.

[Mulligan]

Jeg kommenterte kun artikkelen.

[Sjeldenutpå]

God betraktning Major :-)

Eg snakket med ein kaptein på hurtiggående yrkesbåt i dag. Han var meeget begeistret for 3g. Det var uten tvil hans førstevalg til fritidsbåt. Bredbåndsradar er nok, med sin lave stråling, kommet for å bli. Så får de som sitter å skal følge opp internasjonele sikkerhetssystem våkne når det skulle passe de. Det finnes sikkert teknologi som kan erstatte racon-fyr signal. Og nødpeilesendere går vel via gps uansett?

 

Eg kan fort havne på ein brukt eldre radar, så det er sagt. Men då er det økonomien som styrer. Ikkje fornuften. Så lenge eg kan få komplettert en radar til overlay-, så er eg godt fornøyd.

Trur eg.

[Hulda]

Nå kjøpte Hulda radar blant mye annet i våres. Min bruk er vel mye lik MajorAndys. Forut for kjøpet var det besøk på båtmessen. Deretter en del diskusjoner med Seatronic (vil ha en leverandør som det går an å komme tilbake til) og diverse profesjonelle brukere. De profesjonelle brukerene, som til tider er våte og kalde på finga i ruskevær, valgte bort touch screen til fordel for knapper. De har prøvd touch og byttet ut. Seatronic trodde jeg var blakk og har båt med dårlige egenskaper innenfor elektro. Derfor foreslo de en radarløsning av den gamle typen. Vi startet med PC-skjerm og blackbox. Jeg fortalte at forbruksbanken er på ca. 700 Ah, og at lading ikke er noe problem. Dessuten ønsker jeg i drittvær å kunne se- og i tillegg navigere inn av en moloåpning. Eksempelvis havner som Skagen eller Grenå. Anbefalingen ble Garmin HD 24. Jeg kunne tenkt meg en større antenne, men Simen ristet litt på hodet med kommentaren: "Den selger vi ikke mange av i året!" Så nå har Hulda HD 24 radar som ligger i nettverk som kan styres fra cockpit eller salong. Det kan splittes og overlayes i en rekke variasjoner. Ringene på plotteren kan kjøres ned til 1/32 nautisk mil (snaue 60 meter) og oppover. Vi spotter regnbyger og moloåpninger. For oss er dette et kjempeverktøy på linje med AIS transponder og GPS med kart. Det er rett og slett en del av båtens sikkerhetssystem som vi har blitt avhengig av. For meg virker menyene selvforklarende. Etter litt tørtrening klikker jeg rundt i blinde. Noe som irriterer er å dra cursoren bortover 'multifunksjonsskjermen', det går for tregt. Her kommer PC'en inn med kart og AIS, lynkjapp oppdatering, men PC'en er kun inne i salongen. Og som sagt, det var ikke økonomien som styrte valget, denne gangen.

 

Slik jeg oppfatter det, så er HD-greien min en forbedret gammeldags radar. Om min nye radar fanger opp ditt eller datt når det gjelder radiosignaler, så gir jeg vel egentlig blaffen i akkurat det. Om jeg skulle rote meg inn i dingsene som henger etter et seismikkskip, så ser jeg på muligheten på linje med å treffe på en Apollo romkapsel som noen har glemt flytende rundt. Uansett vil jeg plukke opp fartøyet på AIS, som skal fortelle meg hva båten og vaktfartøyet holder på med. Kommer jeg for nær, vil jeg bli kalt opp over VHF. Enda nærmere, så vil vaktfartøyet med blinkende stroboskoplanterne komme fossende. Det er mange søkte kommentarer her på baatplassen. Som ikke gir korrekt bilde.

 

Når Mulligan skriver: "Jeg noterer meg at PBO ikke har fått med seg radarens plass i internasjonale sikkerhetssystemer.

Sier vel noe om seriøsiteten." Så oppfatter jeg dette som en vurdering av en artikkel, ikke kun gjengivelse. Dessuten strør herremannen om seg med forkortelser i et omfang som setter Hulda på sidelinjen. For meg blir slike forkortelser fordummende, ikke oppklarende for de som søker kunskap. Og som ikke er bevandret innen fagterminologien.

 

Hadde det ikke vært for Kenneth- og MajorAndys oppklarende runder, ville jeg gått til sengs i kveld med dyp depresjon. Nå går jeg til sengs med en bedre rødvin og en liten optimistisk conjac'er innenfor (rednings)vesten. Kom hjem i kveld etter i to uker å ha blitt plaget av en av disse seismikkgreiene som ligger og bråker rundt hele natta. Nå er det fem dagers avslapping før Hulda går på tre nye uker offshore. Det er nesten jul før jobbingen roer seg ned. Da skal jeg ut å seile, og da er det drittvær og jeg trenger radar. Og så håper jeg at Digital Yacht har funnet løsningen på transponderproblemet sitt. Da har jeg igjen full pakke. Det vil si når jeg har funnet igjen comporten min som har blitt borte. Da må jeg nok SPNJIS for å finne den igjen.

[MajorAndy]

Om broadband vs. pulsradar:

 

Det er vel sådan, at hvis man er en fabrikant, der har udviklet en ny teknologi som man p.t. er den eneste der har, så er den naturligvis meget bedre end konkurrenternes. Og man lægger vægt på alle de ting, som ens radar kan og som adskiller den fra konkurrenterne:

 

http://www.simrad-yachting.dk/da/Produkter/Simrad-Broadband-Radar/

 

 

Og har man kun den gamle teknologi, så argumenterer man naturligvis for det modsatte og fremhæver hvor dårlig og farlig konkurrentens teknologi er:

 

http://www.raymarine.co.uk/view/?id=459

 

Lakmus-testen bliver vel om vi kommer til at se Raymarine og Furuno lancere bredbåndsradarer i de kommende år. Eller om køberen/markedet beslutter sig for at mangelen på racon-aktivering er et seriøst problem og at teknologien derfor dør. For ultimativt er det jo ikke teknologiens objektive og målbare kvaliteter der afgør om noget vinder eller taber. Det er markedets opfattelse af hvad det har behov for. Jfr. den klassiske historie om VHS vs. Betamax.

Redigert 8.September.2012 av MajorAndy (see edit history)

[MajorAndy]

I øvrigt har jeg Googlet videre - inspireret af Mulligans indspil.

 

Det viser sig, at der er konkrete planer for at erstatte både racon og SART med AIS.

 

US Coast Guard foreslår at AIS kan erstatte racon. Oven i købet med mange fordele - fx at man kan oprette et virtuelt navigationspunkt fra land uden at skulle sende en båd ud med strømforsyning og elektronik.

 

http://www.atlanticmaritimeacademy.com/ais101a.html

 

 

Og IMO skulle have godkendt et AIS-SART, der over tid skal erstatte x-bånd-versionen

 

http://gcaptain.com/sart-its-time/

 

Alt i alt er det mit gæt at det bliver AIS, der kommer til at erstatte racon og SART og at det derfor med tiden kommer til at erstatte det sikkerhedssystem, som x-båndet i dag udgør. Men vi får se..