kapptein Svart 2.Desember.2006 Del på Facebook Svart 2.Desember.2006 Husker ikke hvor jeg fant dette diktet i sin tid, men det er sikkert mange som har lest det før og som kan hjelpe meg med forfatter. The engineer and the mate at the pearly gates. Oil soaked shoes all coverd with grime Polished shoes with a brilliant shine Sweated clothes all stained with grease Shirt and Tie and pants well creased Oily scarred and calloused hands Manicured fingers, looking grand Thus they approached the pearly gates The Engineer and the Mate Saint Peter gazed at this strange sight He knew one was wrong, and the other was right To be sure, he then did look In his gigantic secret judgement book Then looking up he said so clear I'll now pass judgement on the Engineer You've sweated blood, you've breathed some gas The scars and bruises and burns still last So come my son and take your place Like a king, in all his grace My son you've stood it very well You've surely had your share off hell The Engineer passed through the gates Saint Peter then turned unto the Mate You've filled your lungs with cool clean air You've known the breezes and the sun up there Pushing a pencil, you've travelled in class You've been a passenger before the mast There is no question, yes or no Now it's your turn to go below ! Sitér dette innlegget Mjøssamlingene Link to post Share on other sites More sharing options...
Douro Svart 2.Desember.2006 Del på Facebook Svart 2.Desember.2006 Christmas at Sea The sheets were frozen hard, and they cut the naked hand; The decks were like a slide, where a seaman scarce could stand; The wind was a nor'wester, blowing squally off the sea; And cliffs and spouting breakers were the only things a-lee. They heard the surf a-roaring before the break of day; But 'twas only with the peep of light we saw how ill we lay. We tumbled every hand on deck instanter, with a shout, And we gave her the maintops'l, and stood by to go about. All day we tacked and tacked between the South Head and the North; All day we hauled the frozen sheets, and got no further forth; All day as cold as charity, in bitter pain and dread, For very life and nature we tacked from head to head. We gave the South a wider berth, for there the tide-race roared; But every tack we made we brought the North Head close aboard: So's we saw the cliffs and houses, and the breakers running high, And the coastguard in his garden, with his glass against his eye. The frost was on the village roofs as white as ocean foam; The good red fires were burning bright in every 'longshore home; The windows sparkled clear, and the chimneys volleyed out; And I vow we sniffed the victuals as the vessel went about. The bells upon the church were rung with a mighty jovial cheer; For it's just that I should tell you how (of all days in the year) This day of our adversity was blessed Christmas morn, And the house above the coastguard's was the house where I was born. O well I saw the pleasant room, the pleasant faces there, My mother's silver spectacles, my father's silver hair; And well I saw the firelight, like a flight of homely elves, Go dancing round the china-plates that stand upon the shelves. And well I knew the talk they had, the talk that was of me, Of the shadow on the household and the son that went to sea; And O the wicked fool I seemed, in every kind of way, To be here and hauling frozen ropes on blessed Christmas Day. They lit the high sea-light, and the dark began to fall. "All hands to loose topgallant sails," I heard the captain call. "By the Lord, she'll never stand it," our first mate, Jackson, cried. . . . "It's the one way or the other, Mr. Jackson," he replied. She staggered to her bearings, but the sails were new and good, And the ship smelt up to windward just as though she understood. As the winter's day was ending, in the entry of the night, We cleared the weary headland, and passed below the light. And they heaved a mighty breath, every soul on board but me, As they saw her nose again pointing handsome out to sea; But all that I could think of, in the darkness and the cold, Was just that I was leaving home and my folks were growing old. -Robert Louis Stevenson Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
OT-flyktning Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Siden tråden med de maritime sangene er oppe igjen... Jeg nevnte i innlegg 4 3 gripende dikt på tysk. Det ene prøvde jeg en oversettelse selv. Til et av de andre fant jeg tilfeldigvis ganske nylig en side på nettet med flere mer eller mindre vellykkede oversettelser til engelsk. Vær så god: "John Maynard" Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
OT-flyktning Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Forresten: den tyske søsterorganisasjonen til Redningsselskapet valgte for 20 år siden hovedpersonen hhv tittelen til diktet i innlegg 4 som navn til en av sine redningsskøyter. "Nis Randers" Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Fanafjord Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 (redigert) Fantastisk bra tråd. Har ikke sett den før. Her er min favoritt som gir meg lengsel, klump i halsen og når man lukker øynene føler man nesten vind og salt... Oppdaget den kanskje et år siden og har lært den utenatt... Sea Fever I must down to the seas again, to the lonely sea and the sky, And all I ask is a tall ship and a star to steer her by, And the wheel's kick and the wind's song and the white sail's shaking, And a grey mist on the sea's face, and a grey dawn breaking. I must down to the seas again, for the call of the running tide Is a wild call and a clear call that may not be denied; And all I ask is a windy day with the white clouds flying, And the flung spray and the blown spume, and the sea-gulls crying. I must down to the seas again, to the vagrant gypsy life, To the gull's way and the whale's way where the wind's like a whetted knife; And all I ask is a merry yarn from a laughing fellow-rover And quiet sleep and a sweet dream when the long trick's over. By John Masefield (1878-1967). (BTW, Trikola, er du tysk?) Redigert 4.Januar.2010 av Fanafjord (see edit history) Sitér dette innlegget I must go down to the seas again, to the lonely sea and the sky, And all I ask is a tall ship and a star to steer her by, And the wheel's kick and the wind's song and the white sail's shaking, And a grey mist on the sea's face, and a grey dawn breaking. Link to post Share on other sites More sharing options...
OT-flyktning Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 (BTW, Trikola, er du tysk?) Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Fanafjord Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Hehe, ich auch... Sitér dette innlegget I must go down to the seas again, to the lonely sea and the sky, And all I ask is a tall ship and a star to steer her by, And the wheel's kick and the wind's song and the white sail's shaking, And a grey mist on the sea's face, and a grey dawn breaking. Link to post Share on other sites More sharing options...
OT-flyktning Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Deshalb speziell für dich - ... og de 2-3 andre her som jeg vet ikke har noen problemer med å lese tysk: link til det tredje diktet "Der Lotse" (Losen) Dette dikt er svjv bare en del av et større dikt. Jeg så dette en gang og alt tydet på at det avspilte seg ved Sørlandet i Norge. Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Sjøtunga Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Segltur Å nei, men sjå! Så fager fjorden er! Her skvalar bylgja kvikt i kåte hopp. I skavlar små ei spekter-bragd seg ter med stråle-gidder i kvar båretopp. På alde-rygg min båt seg voggar lett, - sig fram for fulle segl på rette gjerd. Ved stamnen skum som perler sprett og skvett. - Ein yngjest opp på slik ei fagnad-ferd (Didrik Ferkingstad, 1907) Sitér dette innlegget Et fyselig, humsk, hyrlig, smakelig, forskamma og behøvla tyske med fattelig mange bønhørlige lemper. Bruker kun kvemsord på BP! Link to post Share on other sites More sharing options...
OT-flyktning Svart 4.Januar.2010 Del på Facebook Svart 4.Januar.2010 Dette dikt er svjv bare en del av et større dikt. Jeg så dette en gang og alt tydet på at det avspilte seg ved Sørlandet i Norge. Kunne jo ikke la være å lete en gang til: Hele diktet her: "Der Normann" - norsk så det holder. Den delen som er kjent best er vers 5. Dikteren ble forøvrig født i 1792. Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Otto R Svart 5.Januar.2010 Del på Facebook Svart 5.Januar.2010 Jenta ut i vannet skritta Vannet gikk henne til knea dette rimte ikke no bare vent til det blir flo Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
roesok Svart 12.Oktober.2010 Emnestarter Del på Facebook Svart 12.Oktober.2010 Lenge siden noen dikt dukket opp på denne tråden. Dette er vel ikke akkurat et dikt, men en fin vise av Halvdan Sivertsen; "Samtidig". Og sannelig er det ikke også en liten maritim referanse. SAMTIDIG Æ vil ha ei gammel dame Når æ blir en gammel mann Ei som vet fordi ho va med Da vi gjorde vin av vann Og ingenting va helt umulig Sola va så varm i juli Barbeint og uslåelig Der va vi Æ vil ha ei moden kvinne Mjukt i mot en moden mann Bestemor og elskerinne Alt ei moden kvinne kan Ei som kjenne mine veia Ho har seilt den samme leia Hennes tid e også mi Der e vi Æ vil se det samme blikket som forheksa mæ engang Og som æ enda e betatt a' Se ho smile samme smilet når ho høre vårres sang Som første morran etter første natta Ei som skjønne ka som kommer Når man fylle runde år Ei som i sin egen sommer Ane mere høst enn vår Og ser æ ut som skrot og skrammel Håpe æ ho og e gammel Og har handa si i mi Her e vi Sitér dette innlegget Ingen kan oppdage nye verdenshav om han ikke har mot til å tape kysten av synet. Link to post Share on other sites More sharing options...
peppen Svart 12.Oktober.2010 Del på Facebook Svart 12.Oktober.2010 Vår lokale fyrpoet kan være god å ta med seg. Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Avsluttet_1 Svart 12.Oktober.2010 Del på Facebook Svart 12.Oktober.2010 Alt innhold postet av denne brukeren er fjernet Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Vilma Benita Svart 16.September.2013 Del på Facebook Svart 16.September.2013 På tide å vekke til live en god, gammel tråd. Begynner med en fantastisk strofe fra CC Cowboys låta Gå: "Dyp kjøl og høye seil Fire vinder fører deg" Og ja, båtnavnet mitt er hentet fra den låta :) Får vel følge opp med noen av mine maritime favorittsitater: Now, bring me that horizon. Captain Jack Sparrow For å bli lykkelig en natt, drikk deg full; For å bli lykkelig en måned, gift deg; For å bli lykkelig resten av livet, kjøp seilbåt. Seiling - å bli kald og våt mens man beveger seg sakte fra et sted, tilbake til det samme stedet, med store utgifter. 2/3 av jordens overflate er vann. Resten er til å fortøye i. Ragnar Torseth Man oppdager ingen nye verdensdeler hvis man ikke har mot til å slippe alle kyster av syne. André Gide Sørover til smøret smelter, og så mot vest Coleridge Hvis du ikke bryr deg om hvor du er, så har du ikke gått deg vill. Det er pussig at det er så mange skjær i sjøen, på land er det jo ingen… Øyvind Thorsen Avslutter for denne gang med noen ord om kjærligheten: We cannot sail with you, be there to guide you Or pilot your boat through the black of the night But no ocean can keep you, no darkness can hide you Away from our love and its undying light Tekst: Mike McGurk "Lullaby to Erle" av Silje Nergaard 2001 Sitér dette innlegget Mvh,SY Vilma Benita, Beneteau Oceanis 43, (Tidligere 4_Vinder) Link to post Share on other sites More sharing options...
Zitt Svart 16.September.2013 Del på Facebook Svart 16.September.2013 (redigert) Sea Fever By John Masefield I must go down to the seas again, to the lonely sea and the sky, And all I ask is a tall ship and a star to steer her by; And the wheel’s kick and the wind’s song and the white sail’s shaking, And a grey mist on the sea’s face, and a grey dawn breaking, I must go down to the seas again, for the call of the running tide Is a wild call and a clear call that may not be denied; And all I ask is a windy day with the white clouds flying, And the flung spray and the blown spume, and the sea-gulls crying. I must go down to the seas again, to the vagrant gypsy life, To the gull’s way and the whale’s way where the wind’s like a whetted knife; And all I ask is a merry yarn from a laughing fellow-rover, And quiet sleep and a sweet dream when the long trick’s over. Sliter du med gear eller gassen, for ikke snakke om septik og dassen? Det du da gjør, er skriver og spør, om noen kan hjelpe på Baatplassen! Redigert 16.September.2013 av Wiking26AC (see edit history) Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Jo9 Svart 17.September.2013 Del på Facebook Svart 17.September.2013 Ser Jon Hjørnevik tidligere er nevnt med "Naken Kaptein". Kalle Dykkaren må vel også sies å ha en viss tilknytning til det maritime http://cargocollective.com/jonhjornevik/Hogtlesing-Kalle-Dykkaren Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Folk I Båt Svart 17.September.2013 Del på Facebook Svart 17.September.2013 Den ultimate sjørelaterte sangen. Tekst av dikteren Helge Stangnes. Fremført av Boknakaran og utgitt på dems legendariske live album fra Skarven i Tromsø: Unbløgged http://m.youtube.com/watch?v=nUYoufbMq8Q Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
janht Svart 20.August.2014 Del på Facebook Svart 20.August.2014 SEILASGunnar Bull-Gundersen Når du seiler på stille havseil så sakteat din sjel når i land før degog venter på deg dermed ny lengsler. Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Erling Jensen Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 (redigert) Det e du som seile Eg står aleina bak roret, trosse regn og storm for kver bølga eg beseire, føle eg livet tar form Med havet kan du kje diskutera, med teori og store ord det e kun handling som gjelde, du e aleina ombord Om vinden bler sterke, så reve eg mitt seil tenke eg ikke klart, må eg bøda for mine feil Eg må vida kor eg seile, og tenka litt fram må alltid vida, kor langt det e te land Kan kje stola på andre, må vida mitt svar havet e så mektigt, det gjer og det tar Hvis sjøen bler grove, og eg kjenne meg sliden må eg legga te havn, sjøl om eg føle meg liden Om du navigerer på havet, eller navigerer på land reglane e di same, gjør det besta du kan Ska du føra di skuta, eller føra ditt liv det e du som seile, selv om kulingen bler stiv Tekst: Erling Jensen Redigert 5.Mars.2020 av Erling Jensen (see edit history) Sitér dette innlegget Link to post Share on other sites More sharing options...
Rolf Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 Alene i båden om høstnatten Ro med forsigtige åredyp, det er farligt at ro slig en dødsstille kvæld så rent for sig selv. Det er som det snakker derborte fra øen, -- tro hvad det kan være --? Her er ikke godsligt inat på sjøen, her er noget på færde. «O, herre Gud i himmelrig, «o, se i nåde ned til mig, «som mørkets onde magter «med liste eftertragter --» Det plasker ved båden i det blikstille vand, der stiger noget blødt over rælingens rand. En mund blir åbnet, to øine skinner, mens tangen glider, mens væden rinder. To hænder løftes -- -- Ro med rasende åretag, sjøsprut foran og sjøsprut bag, fare afsted gjennem brått og brand skrige, skrige alt det en kan -- -- da ler det lavt nedi mørket. Vilhelm Krag Sitér dette innlegget Rolf som trives best med Sommer, Sol og Sørland "Seier venter den, som har alt i orden - held kalder man det. Nederlag er en absolutt følge for den, som har forsømt at ta de nødvendige forholdsregler i tide - uheld kaldes det" Roald Amundsen Link to post Share on other sites More sharing options...
Rolf Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 Sjø. Sjokke i sjømandsstøvler, oljeklær og sydvest. Føle hvor huden brunes langsomt af sol og blæst. Føle hvor blodet rinder roligt med større slag, føle hvor modet svulmer sterkere dag for dag. Smage den salte havluft, synge af breden bryst. Saa, nu kan livet komme, nu tør jeg vove en dyst! Vilhelm Krag - Sange fra Syden (1893) Sitér dette innlegget Rolf som trives best med Sommer, Sol og Sørland "Seier venter den, som har alt i orden - held kalder man det. Nederlag er en absolutt følge for den, som har forsømt at ta de nødvendige forholdsregler i tide - uheld kaldes det" Roald Amundsen Link to post Share on other sites More sharing options...
Rolf Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 Har du seilet - Har du seilet i storm over havet? Har du set maager i skrigende klynger, har du hørt sange, som bølgerne synger? Har du smagt braadsjøens salte sprøit? Har du hørt vindenes hvinende fløit huje omkring dig i mørket? Vær hilset, o hav, du bredthenbrusende evige skummende verdenshav. Du ler mig imøde saa vildt og vredt med kold og klingende latter. Der er ingen klynk i din hvasse haan, ingen længsler mod liv og mod lande, der er ingen gjøglende, daadløs drøm over dine vide vande. Du er som en hedning, der haaner Gud, som en dødning, der truer mod himlen. Og bølgerne vælter som sorte slanger, som krummende djævlerygge. Intet i verden var der saa vildt, saa ubetvingeligt, satansvildt som dine hulkende bølger. Jeg bøier knæ for dig, vældige hav, og lader dig døbe min trætte pande: Giv mig dit spottende dødsvilde mod, haan, som har staalfaste hedningehænder, had, der har sener og sydende blod, og ørneklør og rovdyrstænder! Vilhelm Krag - Sange fra Syden (1893) Sitér dette innlegget Rolf som trives best med Sommer, Sol og Sørland "Seier venter den, som har alt i orden - held kalder man det. Nederlag er en absolutt følge for den, som har forsømt at ta de nødvendige forholdsregler i tide - uheld kaldes det" Roald Amundsen Link to post Share on other sites More sharing options...
Rolf Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 Mod storm. Det var langt derude paa nattens hav ingen lyd af liv, ingen strime af strande. En sildig graanende uveirskvæld ude paa de evige vande. Kaptein, hvad var det for skrig, som skar over hav som en rædselsklage? "Det var kun en ensom, en veiløs fugl, der søgte mod land tilbage." Hører De skibshunden nu, kaptein, hys, kan De høre den tude? "Det er kun noget, den tror at se i svarte natten derude." Jeg synes der lyder som hulk og graad fra havet, det dunkle vide? "Det er bare dønningens svage sjø, der klukker mod skibets side." Hvad er det, som hvisler og hviner saa sært fra rær, og i taug og rat? "Det er vinden, som stiger derudefra; der kommer nok storm inat." Vilhelm Krag - Sange fra Syden (1893) Sitér dette innlegget Rolf som trives best med Sommer, Sol og Sørland "Seier venter den, som har alt i orden - held kalder man det. Nederlag er en absolutt følge for den, som har forsømt at ta de nødvendige forholdsregler i tide - uheld kaldes det" Roald Amundsen Link to post Share on other sites More sharing options...
Rolf Svart 5.Mars.2020 Del på Facebook Svart 5.Mars.2020 Storm. Klagende, knurrende stemmer i stormen. Haukende hæse skrig fra mørket. Himlen i brusende fos mod havet. - Havet med knyttede klør mod himlen Skumsprøiten steilende høit foran bougen, flaksende mod mig i gustne gestalter. Opifra dybet slanger, som slikker henad mit ansigt med valne tunger. Opifra dybet indover rælingen famlende, kradsende knoklede hænder. Døden staar krum bortved rattet og synger. Hjælp os, Herre i himlene! Vilhelm Krag - Sange fra Syden (1893) Sitér dette innlegget Rolf som trives best med Sommer, Sol og Sørland "Seier venter den, som har alt i orden - held kalder man det. Nederlag er en absolutt følge for den, som har forsømt at ta de nødvendige forholdsregler i tide - uheld kaldes det" Roald Amundsen Link to post Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Delta i diskusjonen
Du kan skrive innlegget nå, det vil bli postet etter at du har registrert deg. Logg inn hvis du allerede er registrert.