Sekstant. Hvordan virker denne???

[Birchwood 320]

Lurer svært på hvordan denne virker,,

 

Noen som har peiling..

[Jon-Kåre]

Lurer svært på hvordan denne virker,,

 

Noen som har peiling..

 

Kanskje poseidon?

[Syvert]

Hei Wellcraft  

Kanskje denne "bruksanvisningen" kan hjelpe deg, selv om den er på dansk?

 

En sekstant spænder over en sjettedel af en cirkel, 60°.

I sin klassiske udformning er sekstanten et simpelt vinkelmålingsinstrument med en cirkelbue og en sigtelineal, som også giver mulighed for måling af vinklen, enten håndholdt eller fastmonteret.

En moderne sekstant er forsynet med en lille kikkert og to spejle. Det ene, nederste, spejl er delvis gennemsigtigt og er ligesom kikkerten fast forbundet til sekstanten; det andet spejl er fastgjort til en drejelig arm, som viser himmellegemets (typisk Solens) højde over horisonten. Den drejelige arm bevæges, indtil de to billeder af himmellegemet falder sammen. Den moderne sekstant har en cirkelbue på 120°, fordi det øverste spejl som følge af spejlingen (indfaldsvinkel = udfaldsvinkel) bevæger sig 2° for hver grad, himmellegemet er over horisonten. Sekstanten bruges stadig i navigationsøjemed.

 

Hilsen Syvert  

[Birchwood 320]

Hmmm.. Interisant.. Skulle likt å lært dette, men litt dyrt å kjøpe bare for å stille nyskjerigheten..

 

Takk for svar og [glow=red,2,300]God Jul [/glow]

[SveinHa]

Og poenget med å måle solhøyden er at dersom en har et nøyaktig tidspunkt kan en, via tabeller, finne ut hvilken breddegrad en befinner seg på. Ved å måle høyden/vinkelen til andre objekt/stjerner kan en også finne lengdegrad (tror jeg...).

[Birchwood 320]

Så en må da vite hva klokka er  da.. Det er vel ikke altid like lett å se andre objekter på himmelen når solen skinner..

[Gunga Din]

Hej Wellcraft!

refererar bare till det lilla jag lest om astronomisk navigasjon!

 

det er mycket viktigt att veta vad klockan är när man bestämmer sin posisjon mha sekstant!

så viktigt att man i London utlyste en tävling, vem som kunde konstruera en exakt klocka,

det som sedemera kom att kalles kronometer !

detta för att kunna bestämma vilken longitud man befinner sig på!

latituden skall vara enklare o bestämma det kunde man redan innan man hade kronometer

ombord ! man kunde alltså hålla sig på samma latitud o segla vest eller östvart, men man

visste så att säga inte hur långt man seglat, annat än med 'död räkning'!

 

antingen så anvender man sig av solen, dagtid eller av stjärnorna, nattetid  tror det

er veldi svårt o se både ock !  

 

Her kan du finne mer info http://home.t-online.de/home/h.umland/index.htm

 

tenkte jag får skrive det lilla jag vet om astronomisk navigasjon men måste

medge att jag ikke behärskar detta området,

så att har jag skrivet något som er feil så rette mig med en gang  

[Breezita]

Heisann dette er sakset ut fra "Norsk Sjøfartsalmanakk 1918"

 

 

 

 

Sekstant og oktant.

Til maaling av himmellegemernes høide bruker navigatøren speilinstrumenter. Instrumenterne har forskjellig navn efter buens størreIse. Indeholder buen 60°saa kaldes de sekstanter, indeholder buen 45° kaldes de oktanter. Nu er sekstanten som regel et finere forarbeidet instrument end oktanten. I sin konstruktion er de to instrumenter ellers temmelig like. Begge bestaar de av en inddeltbue (A) med radierne B og C. Om buens centrum O svinger en radius M med en nonie N. Nonien er et inddelt buestykke ved hvis hjælp man kan læse av den maalte vinkel med større nøiagtighet end paa buen alene. Paa radien M er i en ramme fæstet det store speil. saaledes at det svinger om en vertikal akse gjennem buens centrum. Til de store speil hører en del farvede glas, som kan svinges (om en akse) og sættes foran speilet for at hindre at sollyset blænder øiet. Forenfor det store speil og litt nærmere buen staar det lille speil eller horisontspeilet. Paa de fleste instrumenter er det lille speil kun foliert i halv høide, saa der dannes en øvre gjennemsigtig del. Det lille er forsynt med skruer for at kunne stilles perpendikulært paa instrumentets plan, og skruer for at kunne svinges om en vertikal akse, saa man kan stille det paralelt med det store speil naar noniens nulpunkt sta ar overet med buens nulpunkt. Skal man nemlig -uten rettelse -kunne avlæse den maalte vinkel paa instrumentet, er det nødvendig at de to speil begge staar perpendikulært paa instrumentets plan, og at begge er paralelle naar nonien staar paa nul. Er begge speil perpendikulære paa instrumentets plan, men ikke paralelle naar nonien staar paa nul, saa er ikke den paa instrumntet avlæste vinkel lik den virkelige vinkel. Den feil som opstaarherved, kald es instrumentets indeksfeil Før en høide maales maa man undersøke instrumentets indeksfeil, og engang imellem bør man rette det frit for indeksfeil: Foran det lille speil findes ogsaa farvede glas. Disse benyttes naar det er vanskelig at faa skarp, klar horisont. Ret ovenfor det lille speil er der et litet, opgjænget rørstykke for iskruning av kikkerten

 

Hvorledes maaling av solens høide over kimingen foregaar sees av fig. A.

Man stiller først noniens nul omtrent overet med buens nul og slaar et av de farvede glas foran det store speil for at sollyset ikke skal blænde øiet. Man sigter nu gjennem kikkerthylsen og det lille speil op mot solen og vil da faa se speilbilledet av solen i det lille speils folierte del. Nu flyttes altridaden langsomt henover buen. Speilbilledet av solen vil da bevæge sig nedover mot horisonten og naar solens underrand berører horisonten, fastskrues altridaden. Derefter iskrues kikkerten. Man sigter derpaa mot horisonten lodret under solen og vil da faa se speilbilledet av solen i den frie del av det lille speil, samtidig ser man ogsaa horisonten. For at faa nøiagtig berøring -mellem solens underrand og horisonten –skrues paa finskruen, idet man herunder svinger instrumentet langsomt litt til begge sider om kikkerten som akse. Speilbilledet av solen beskriver da en bue og i det laveste punkt av denne bue skal solens underrand netop berøre horisonten

 

Med forbehold om skriveleif..

[aaa]

Den vanligste målingen er å måle solens høyde over horisonten når den er på sitt høyeste, "middagshøyden". Ut fra denne målingen kan man finne hvilken breddegrad man er på bare man vet riktig dato og har de nødvendige tabeller. Vil man også vite hvilken lengdegrad man er på, er man avhengig av nøyaktig klokke (kronometer).

 

En stund siden jeg gikk astronavigasjonskurset, så selve beregningen trenger en oppfrisking.

 

Måling andre himmellegemer krever langt mer kompliserte beregninger for å finne posisjon.

 

I boken jeg har anbefalt i en annen diskusjon "Longitude", står det mer om konkurransen som er nevnt i denne tråden. Den akademiske eliten jobbet med å benytte stjernene for å bestemme lengdegrad, mens noen håndtverkere jobbet med å lage et kronometer som er nøyaktig nok.

 

Fant en webside som tar for seg beregningen av posisjon ut fra måling av middagshøyden:

http://www.wolflarsen.com/nor/abc/ch04.htm