landstrøm fjerne jording, tæringsfare?

[Alternes.]

Takker for mye god informasjon her.. jeg lar da være å koble fra jordledningen. jeg skal legge ut bilder av det elektriske landstrømopplegget jeg har så kan dere som har erfaringen til det vurdere dette. bare for og nevne det så er motoren min luftavkjølt, så tæring på motor er et ikke eksiterende moment her antar jeg.

[Komodo]

Forøvrig har jeg akkurat lest en hel del her på BP om dette og en merker fort hvem som hvet hva de snakker om og ikke. JRK er en av di som vet og RSL jordingsplate er ikke lenger lov i Norge, dette har jeg fra flere forskjellige her inne som refererer til reglement jeg ikke har giddet lese.

For meg blir det litt søkt å fortelle hva som er riktig eller ikke når du "ikke har giddet å lese" reglene/forskriftene det refereres til... Du har bare valgt hvem du har mest tillit til?

[Jens_P]

bare for og nevne det så er motoren min luftavkjølt, så tæring på motor er et ikke eksiterende moment her antar jeg.

Går ut fra at du har elektrisk forbindelse mellom motor og propell eller drev. Om så er problemstillingen rundt jording fortsatt relevant om du trekker 230V ombord.

[Free Lillehammer]

Takker for mye god informasjon her.. jeg lar da være å koble fra jordledningen. jeg skal legge ut bilder av det elektriske landstrømopplegget jeg har så kan dere som har erfaringen til det vurdere dette. bare for og nevne det så er motoren min luftavkjølt, så tæring på motor er et ikke eksiterende moment her antar jeg.

Hvorfor mener du tæring ikke er relevant i tilfeller med luftavkjølt motor?

[Alternes.]

tæringen vil vel ha mindre påvirkning i alle fall, da jeg ikke har kjølekanaler eller varmeveksler som kan korodere.. men drev og propell er vel sikkert like utsatt som en hvilken som helst motor.. jeg har senket ned en sinkanode i vannet koblet til brygga for en test, så da får vi se hva resultatet blir av det om en ukes tid.

[Ingar]

Jordfeil på marina-anlegg er ikke uvenlig. Eller er jeg på jordet her?

Nei, absolutt ikke Johannes. Det hele er et vannvidd, om man kan bruke det uttrykket.

Fordi det eksisterer en ytterst søkt mulighet for at lokal jord kan medføre fare pålegger man heller alle å måtte koble seg til en felles landjordskabel som man ikke har noen kontroll over og, som du sier, kan ha jordfeil som virkelig kan utgjør en fare.

I 'min' havn koblet de ut jordfeilsbryteren da det ellers var umulig å ha anlegget i drift....

 

En av forumets viktigste resurspersoner meldte pass og forsvant pga diskusjonene rundt dette.

Har egentlig meldt pass selv også, men syntes jeg måtte kommentere det når du tar det opp så konkret.

 

Ellers så kan de som måtte være intr. lese min mening om saken i bloggen som er linket til i signaturen.

Der ligger også regelverket, både nytt og gammelt.

[JRK]

Takker for at du har fatt med siste skriv fra DSB. Og da håper jeg alle leser dette for dette finnes ikke så godt forklart i noen lærebok.

 

Og jeg er helt enig i det du skriver om at jordingsystemene i enkelte marinaer er veldig dårlig, og man kan lure på hvordan dette er godkjent?

 

Og det er nettopp derfor jeg i alle år her på båtplassen har argumentert for skilletrafo. Jeg kan fremdeles ikke fatte at folk sitter på båter til mange hundre tusen, men skilletrafo det har de ikke råd til.

 

Til slutt er jeg enig i at det er trist at vi kanskje har mistet en viktig ressursperson. Men spør du meg var han mer en dyktig skribent og samfunnsviter, en teknisk ekspert på landstrømsanlegg og korrosjon. Jeg har jo et håp om at han fremdeles er på forumet, men under et annet navn.

[Alternes.]

Nå har det seg slik at usikkerheten på nytt har meldt seg for mitt vedkommende.. Nå har samtlige av gammelkarene i havna anbefalt meg og kutte jord og har presisert at de hverken har joriding selv eller noen gang har hatt det på sine båter.. hmmm.. dette gjør meg litt usikker på hva jeg skal gjøre igjen.. ser at det er mye hysteri runt dette og mye innspill fra systemtro folk som hyler så høgt det lar seg gjøre i favør av nye systemer når myndighetene kommer med nye regler og anbefalninger. Det gir meg jo grunn til betenkelse når folk bannlyser systemer som fks for få år siden var anbefalte løsninger fra myndighetene med tanke på sikkerhet.. for så og hylle det nye og komme med en masse snakk om hvor farlig og usikkert det gammle var. mitt spørsmål til disse, hva skrev dere når det gamle systemet var inn og godkjent?? da antar jeg dere roste dette opp i skyene og forbante dere over det gamle da også??

 

Jeg er selv murer. og som håndverker kjenner jeg igjen disse typisk systemtro norske tendensene.. vi får hele tiden nye produkter på markedet som ifølge produsenter og selgere angivelig skal være sååååååå.. mye bedre en det gamle, som utførende ledd ser jeg at disse påstandene som regel overhode ikke stemmer over ens med virkeligheten men som oftest bunner i nye produksjonsteknikker= tidsbesparelser, kortere holdbarhet for salg av nytt.osv.. altså så har mye av det nye grobunn i ønske om høgere profitt og ikke høgere kvalitet og holdbarhet/ sikkerhet.. Kan det tenkes å være litt slik blant noen her også? at de er så systemtro og naiv at det omtrent går religion i dette strøm høysteriet, at enhver regelendring fra myndighetene ender med at mange vraker alt hva de har forsvart lært bort til andre i årevis for så og dyrke det nye for så og gjøre det samme igjen når neste endring kommer?

Redigert 21.Januar.2013 av Alternes. (see edit history)

[Free Lillehammer]

Det er vel ikke mengden personer som hevder et standpunkt eller at det er gamlekara for den saks skyld, som avgjør hva som er rett.

[Alternes.]

Det har jeg heller ikke sagt mister.. her er det snakk om utalelser av folk som har brukt løsninger som har fungert godt over lang tid og som utaler seg på bakgrunn av dette.. og ikke folk som kommer med en masse utalelser bassert på det hippeste myndighetene anbefaler. Jeg prøver bare å få satt saken i litt perspektiv og ned på landjorda. jeg synes bare at ting blåses opp og ut av sine proposisjoner,, når en mengde mennesker har et opplegg som har fungert i årtier uten ulykker og som har fungert bra. kan man ikke bare avblåse deres standpunkter og utalelser bare fordi regelverket er blitt litt forandret eller ikke samsvarer 100% med det.

Redigert 21.Januar.2013 av Alternes. (see edit history)

[RSL]

Les det det er linket til nederst i innlegg av Ingar og trekk dine egne meninger utfra dette.

 

SÅNN.. da har jeg ikke oppfordret deg til lovbrudd på noe vis og kan kanskje unngå å bli halshugget for mitt syn på saken.

 

RSL

 

(i en stat i USA er det forbudt å ha sex med jomfruer og det finnes MANGE slike lover verden over. Var det Trond Viggo som sang.... "Tenke Sjæl")

[Alternes.]

jepp.. hvilken link er det du sikter til RSL

[sunnmøre]

http://www.iaei.org/magazine/2007/07/electric-shock-drowning/

 

Etter det eg har forstått, og som også kjem fram i mange amerikanske artikklar, er det i ferskvatn så å seie alle ulykkene skjer. I saltvatn skal visst problemet vere ikkjeeksisterande.

[RSL]

jepp.. hvilken link er det du sikter til RSL

 

Ingar har skrevet en utmerket forklaring om dette temaet og den har han linket til i avataren sin.

 

 

https://baatplassen.no/i/blog/32/entry-268-jording-av-220v-i-bten/

 

Limte den inn, så du slipper lete etter den.

 

 

RSL

[Alternes.]

Takker

[Alternes.]

Jeg er for tiden borte , men er hjemme i båten i morgen og skal da ta bilder av det lille oppleget mitt så dere får se hvordan det er laget.så jeg håper dere kan følge med på tråden gi meg noen utalelser/råd når dette kommer

[Johannes]

Systemtro eller ikke, det du trenger å bekymre deg om er berøringsfare.

 

Oppsummert har jeg forstått det slik:

• En løs skjøteledning medfører berøringsfare, men det er lovlig.
• Å klippe landjord uten å etablere lokal jord medfører berøringsfare, det er ikke lovlig.
• Å etablere landstrøm med landjord uten å kople landjord sammen med lokal jord (motor/propell/drev) gir berøringsfare, det er ikke lovlig.
• Å etablere landstrøm uten landjord, men med tilstrekkelig lokal jord, Har en påstått berøringsfare i ferskvann. Er visstnok lovlig i yrkes fartøy har vert lov i lystfartøy. Er ikke lenger tillatt i lystfartøy.
• Etablere landjord med skilletrafo, ingen berøringsfare og er lovlig.

Variant 4 og 5 hindrer tæringsskader pga. jordfeil på landstrøm anlegget.

Velger du variant nummer fire må du huske å koble landjord hvis du tar båten på land og samtidig kobler landstrøm.

 

Så må jeg innrømme at jeg ikke helt forstår den artikkelen det er linket til som forteller om jordfeil som fører til drukning i ferskvann.

Skulle ikke den badende bli som en fugl på en strømledning?

Og med jordfeil på landjord vil ikke det samme kunne skje når det er landjord som er koblet? Landjord skal jo være koblet til båtens lokale jord.

Redigert 21.Januar.2013 av Johannes (see edit history)

[Philonica III]

Kan denne brukes feks. til batterilader/ varmtvanstank eller er den ikke lovlig? http://www.maritim.no/elektrisk/landstrom/landstromsentral-2-uttak

 

Reidar

[oivindg]

Velger du variant nummer fire må du huske å koble landjord hvis du tar båten på land og samtidig kobler landstrøm.

Hm. Montro om ikke dette gjelder for alternativ 5 også. I manualen for min skilletrafo står det at landjord må kobles til båtjord når båten står på land.

[RSL]

Kan denne brukes feks. til batterilader/ varmtvanstank eller er den ikke lovlig? http://www.maritim.no/elektrisk/landstrom/landstromsentral-2-uttak

 

Reidar

 

Joda, den er sikkert lovlig, men da har du bare to uttak i båten om du ikke henger på en skjøteledning med masse forgreninger som ikke er å annbefale men fult lovlig.

Problemet om vi skal holde oss til topic, er at du i det du kobler denne til bereder og lader, har du landjord over til motoren og dermed også til aksling/drev og propell.

Så om du mente om dette ville eliminere problemet med tæring, er svaret nei etter min mening.

 

Bak TVn hjemme har mange brannfeller i form av en rekke skjøteledninger koblet i serie, som er fullt lovlig. Du kan koble alt etter stikkontakt selv, så lenge du ikke monterer det fast. Det vil si at hvis du henger opp en lysarmatur oppunder kjøkkenbenken og kobler dette med en løs kabel med stikkontakt er det greit. Om du skrur fast lysarmaturen under overskapet, er det ulovlig. Da må du kontakte godkjent elektriker som banker PN-kabel og kobler seg inn i stikkontakten. Samme kvadrat på kabel... eneste forskjellen er at reglementet slår fast at det er farligere å ha armaturen skrudd fast enn å la den henge under benken i ett eller annet.

 

Dette er bare et av mange eksempler på forskjellen på godkjente og ulovlige annlegg. Det å ikke ta med seg landjord ombord i fritidsbåter er nå etter det jeg forstår brått blitt livsfarlig i og med at det ikke lengre er lovlig.

 

RSL

[Philonica III]

.

Det å ikke ta med seg landjord ombord i fritidsbåter er nå etter det jeg forstår brått blitt livsfarlig i og med at det ikke lengre er lovlig.

 

RSL

Skjønte i den helt. Er det ikke lov og ta med landjord ombord?

Reidar

Redigert 21.Januar.2013 av Philonica 2 (see edit history)

[mateco]

Kom over denne danske artikkelen som kanskje kan kaste et lys på galvanisk tæringsfare:

 

kilde: http://www.baadmagasinet.dk/arkiv

 

Les spesielt avsnittet "Skræmmende eksperiment"

 

sitat start:

Alt om galvanisk tæring

For de fleste har ”galvanisk tæring” været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og hvordan det undgås.

Af T. Bølstad
Kilde: Bådmagasinet 6-2003

Korrosion er en proces hvor metallerne har en naturlig tendens til at vende tilbage til sin oprindelige tilstand. Med få undtagelser findes metaller nemlig ude i naturen men kun i en kemisk bundet form. Før de får den rene form vi som regel kender dem i, må de udvindes af naturlige mineraler (ofte i en form af en slag malm), ved brug af energi. Når de går tilbage til deres naturlige form, frigiver de energien.

Når de forskellige metaller kommer i elektrisk kontakt med hinanden ved tilstedeværelse af en elektrolyt, opstår der galvanisk tæring. Det mest ”uædle” metal vil tæres op. Her er de to forskellige metaller illustreret med hhv. rød og grøn farve.

Hvis to metaller i en elektrolyt kobles til en spændingskilde (som f.eks. et batteri), vil der gå en stor strøm i kredsen, og metallet som er forbundet med spændingskildens positive pol, vil tæres op meget hurtigt. Selv om dette ofte kaldes for galvanisk korrosion, er det egentlig elektrolyse.

Hvis et metal har kontakt med en elektrolyt (dvs. væske som kan lede strøm), og der går en strøm gennem metallet og elektro-lytten, vil forskellige kemiske reaktioner mellem metallet og elektrolytten kunne medføre at metallet tæres op. Her skal vi kort se på to grundlæggende forhold som kan få dette til at ske i en båd: Galvanisk korrosion og elektrolyse.
Galvanisk korrosion er en naturlig proces som opstår når to forskellige metaller som har kontakt med hinanden, samtidig er i forbindelse med en elektrolyt, som for eksempel havvand. Da forskellige metaller har forskellige, naturlige spændinger (se skema med den galvaniske spændingsrække), vil der begynde at gå en strøm i denne kreds. Det mindst ædle metal vil begynde af korro-dere. Dette er i øvrigt nøjagtigt det samme princip som alle batterier er baseret på. De to forskellige metaller udgør sammen med elektrolytten altså en primitiv batteri-celle (som også kaldes en galvanisk celle)!
Køkkensalt (Natrium-klorid, NaCl) er opbygget af natrium- og klor-atomer. Der er en binding mellem disse atomer, fordi klor låner et elektron fra natrium. Når vi har lidt køkkensalt i vand, opløses det. Så er den faste forbindelse mellem natrium og klor brudt, men klor har beholdt det elektron, som er lånt af natrium. Derfor har klor en negativ elektrisk ladning i opløsningen, og natrium en positiv ladning, og vi siger at klor og natrium er ioniseret. Fordi modsatte ladninger tiltrækker hinanden, bliver de positive natrium-ioner tiltrukket af det mest negative metal, og de negative klor-ioner til det mest positive metal. Ionerne vandrer gennem væsken, og denne ion-vandring udgør en elektrisk strøm.
Jo mere salt, jo mere strøm kan væsken lede. Derfor vil naturlig galvanisk tæring forekomme mere i saltvand end i ferskvand. Men andre forureninger (end salt) vil kunne bidrage til at gøre vand ledende og øge tilfældet af galvanisk tæring. Strømstyrken ved naturlig galvanisk korrosion er meget lav, og tæringen går relativt langsomt.
I tabellen står de ædleste metaller øverst, og de mindst ædle nederst. Hvis to af disse metaller indgår i en galvanisk celle, vil det som står nederst på listen tæres op. Det kan udnyttes til beskyttelse. F.eks. vil et stykke zink under båden kunne beskytte metaldele af stål som den har elektrisk kontakt med.
Hvis vi kobler et batteri til to metaller, der har kontakt med en elektrolyt, bliver det et helt andet og langt større problem. Fordi spændingen i denne kreds er langt større end i en naturlig galvanisk celle, bliver strømmen i kredsen tilsvarende højere, og tæringen væsentlig mere voldsom. Nu er det nærmest ligegyldigt om de to metaller er forskellige, eller af samme type. Dette er egentlig ikke galvanisk tæring, men elektrolyse.
Tæring på bådens metaller
Har man forskellige slags metaller i eller under båden som har elektrisk forbindelse med hinanden, og samtidig kontakt med havvandet, er faren for naturlig galvanisk tæring til stede. På glasfiberbåde er disse problemer ofte koncentreret om - og begrænset til - motor, sejldrev, propeller og måske ror. På stålbåde kan problemet være mere omfattende. Batteriets negative pol er som regel koblet til motorblokken, og dermed har den elektrisk kontakt med havvandet. Man kan beskytte sig mod galvanisk korrosion ved at montere såkaldte anoder af zink på de metaller som skal beskyttes. Så vil zinken ofres, således at de andre metaller - som jern og messing - der ofte forekommer i skroggennemføringer, aksler og propeller - beskyttes.
Værre er det hvis man har lækstrømme fra bådens batteri som finder vej ned til havvandet og tilbage. Det vil f.eks. kunne ske ved at havvandet kommer i kontakt med 12 volt i en giver, et ankerspil, vandpumpe i kølsvinet eller lignende. Anoder har lidt eller ingen effekt i sådanne tilfælde. Vi skal senere vise hvordan du kan måle om du har sådanne lækstrømme i din båd.
Hvis du ser et metal under båden som viser matte mærker efter tæring, skyldes det sandsynligvis galvanisk tæring. Er metallet blankt og skinnende, er det mere sandsynligt tæring pga. elektrolyse. Det er ikke bare metaller under båden som er udsat. Metaller som er i forbindelse med havvand, ferskvand eller fugtighed i andre sammenhænge er også udsatte, som f.eks. i pumper og i motoren.

To både som har forskellige slags metaller under båden og er sammenkoblet via landstrømmens jordledning, danner en galvanisk celle. I denne celle vil der gå en strøm som forårsager galvanisk tæring på det mest uædle metal.

Hvis spændingsniveauet på landstrømmens jordledning af en eller anden grund ikke er den samme som på ”moder jord”, vil der gå en strøm fra sejldrevet/propelakslen (vist med grøn farve) til havbunden. Denne strøm vil kunne medføre alvorlig og hurtig tæring på bådens undervands-metaller.

Problematisk landstrøm
Ude på havet er din båd som regel godt sikret mod galvanisk tæring. I havn derimod, findes der nye og flere farer når det gælder tæring - problemer som der indtil nu har været for lidt opmærksomhed omkring. Problemer med tæring i hjemmehavnen synes at øge år for år, specielt fordi flere og flere både er tilkoblet landstrøm det meste af tiden.
Et grundlæggende problem er at både med forskellige slags metaller under vandet, danner en eller flere galvaniske celler når de sammenkobles via landstrømmens jordledning. Vi forudsætter at landstrømmens jordledning er tilkoblet motorblokke om bord, og at den dermed har elektrisk kontakt med havvandet. På figuren øverst tv. er vist hvordan det er for to både. Men i havnen vil alle bådene påvirke hinanden galvanisk. I en stor havn kan man forvente relativt høje galvaniske strømme, og tilsvarende alvorlig galvanisk tæring. Værst vil det gå ud over den som har de mest uædle metaller under sin båd. Så gælder det om at have tilstrækkelig med anoder på sin båd. Har du en aluminiumsbåd, bør du for en sikkerheds skyld overhovedet ikke benytte landstrøm!
Dramatik ved jordfejl
Rigtig dårligt kan det blive hvis der er fejl ved jordledningen eller et dårligt jordsystem på landstrøms-anlægget. Hvis der er spændingsforskel mellem jordledningen fra landstrømmen og ”moder jord”, vil der være en stor spænding mellem f.eks. bådens propeller og havbunden. Så vil der kunne gå en tilsvarende stor elektrolyse-strøm, som kan resultere i en meget kraftig tæring. Denne situation må du for alt i verden for-søge at undgå. Vi viser hvordan du kan måle sådanne lækstrømme. Det er uklart om en jordfejlbryder kan løse dette problem. Selv om den kobler 230 volt væk ved en jordfejl, vil problemet med jordstrømmen kunne forblive uændret.

Måling af lækstrømme
Efterhånden som mere og mere elektrisk udstyr monteres om bord, øges risikoen for tæring pga. elektrolyse fra lækstrømme fra bådens elektriske anlæg. Før måling skal båden kobles fra eventuel landstrøm. Tjek at alle sikringer og afbrydere er i orden. Afmonter alt elektrisk udstyr om bord. Løft polsko og ledning på batteriets plus-pol af. Brug et universalinstrument og mål strømmen fra plus-polen til ledningen med den frakoblede polsko. Måleinstrumentet skal være indstillet på DCA eller DC mA. Den målte strøm er den uønskede lækstrøm.
Alternativt kan du måle modstanden i kredsen ved at stille måleinstrument ind på ”ohm”. Med den sorte måleledning på batteriets minus-pol, og den røde på den frakoblede ledning måler du modstanden i kredsen i forhold til bådens jord. Er den over 10.000 ohm, er der ingen problemer. Er modstanden omkring 5000 ohm, er der en lille lækstrøm. Hvis den er nede omkring 1000 ohm, er det en lækstrøm som bør findes og rettes. Måler du 500 ohm eller mindre har du et alvorligt problem, som må rettes hurtigst muligt. For at lokalisere lækstrømmen, fjerner du en sikring ad gangen på det elektriske panel. På den måde finder du ud af hvilken kurs lækstrøm findes på. Så burde du være i stand til at finde fejlen og rette den.
Du kan finde mere materiale om dette på www.drevia.se

Landstrøms-jord
Ved hjælp af en forlængerledning kobles til landstrøm på broen. Med et universal-instrument kan du måle den uønskede strøm, der går fra landstrømmens jordledning til motorblokken (og dermed gennem vandet under båden). Indstil først måle-instrumentet på måling af jævnstrøm i Ampere (DCA). Det kan blive nødvendigt at skifte til milliampere. Mål derefter vekselstrømmen ved at indstille instrumentet på ACA eller AC mA. Vekselstrøm skal efter sigende ikke være så alvorlig med hensyn til galvanisk tæring på de fleste metaller, bortset fra aluminium. Men findes der en form for ensretter i strømkredsen (som f.eks. aluminiumsoksyd), omdannes den relativt ufarlige vekselstrøm til en farlig jævnstrøm.

Galvanisk spændingsrække:
Guld, platin + 0,40 v
Rustfrit stål + 0,30 v
Almindeligt stål + 0,06 v
Kobber + 0,34 v
Karbonstål (jern) - 0,40 v
Aluminium, passivt - 0,50 v
Zink - 0,80 v


Zinkanoder på træbåde
Hvor der foregår en kraftig tæring - f.eks. på en anode af zink - vil der dannes et base-lignende kemisk stof. På en træbåd kan dette stof nedbryde bindeevnen mellem træfibrene, således af træværket begynder at mørne. Mest udsat er træværket omkring skroggennemfø-ringer, spanter og fundamenter. Skaderne kan føre til lækage.
Så vidt vi ved, findes der ingen optimal løsning på dette problem. Man kan reducere dannelsen af dette kemiske stof ved at mindske eller lukke alle strømkilder om bord, ved ikke at koble båden til landstrøm, og ved at undgå overdreven brug af zinkanoder. Isolation mellem træværk og elektrisk ledende komponenter som skroggennemføringer m.m. afhjælper problemet. Det mest sikre for båden er måske at fjerne zink-anoderne helt. Så må man hellere skifte propel og andet udstyr efterhånden som det tæres op.

Skræmmende eksperiment
For at illustrere en virkning af galvanisk tæring, gjorde vi et par enkle eksperimenter. Vi købte nogle almindelige kroge af henholdsvis forsinket stål og messing. I to plastglas med vand udrørte vi en teske almindeligt køkkensalt. På kanten af det ene glas placerede vi en krog af forsinket stål og en af messing. De blev koblet sammen med en ledning. På det andet glas placerede vi to kroge af forsinket stål, og koblede dem til et 12 volt batteri.
Med et voltmeter blev spændingen mellem krogene af forskellige metaller målt til 0,7 volt. Messingkrogen var mere positiv end stålkrogen. Strømmen i denne naturlige, galvaniske celle blev målt til 0,5 mA. Pga. den lave strøm, vil der måske gå måneder før man kan se antydninger af tæring på stålkrogen.
I det andet glas var der mere ”action”. Strømmen i denne kobling blev målt til hele 0,5 A. Altså tusinde gange højere end i det andet glas! Ved krogen koblet til batteriets negative pol bruste det friskt, og efterhånden dannede der sig et mørkt stof i vandet og på bunden af glasset. Dette er en situation som for alt i verden skal undgås om bord! Efter kun 4 timer var meget af krogen ved batteriets positive pol tæret bort, og den blev delt i to i niveau med vandoverfladen.
En bådejer skulle koble batteriet fra alt udstyr om bord inden vinteren. Batteriet befandt sig i nærheden af en skroggennemføring og tilfældigvis blev en løs ledning som førte 12 volt liggende op ad denne gennemføring. Batteriets negative pol var (som sædvanlig) koblet til motoren, og via den til havvandet via sejldrevet. Skroggennemføringen blev totalt tæret op, og båden sank efter kun nogle få dage!

 

Tips og råd
• Brug kun zinkanoder af god kvalitet. •Anoder må ikke overmales.
• Skift anode når 50% er tæret væk. • Anoder i motorer skal også tjekkes en gang imellem, specielt de der sidder i saltvandskredsen i kølesystemet.
• Til sejldrev der bruges i ferskvand skal anoden være af magnesium ellers zink.
• Vær opmærksom på at slanger med grafit/karbon (fleksible slanger som skal kunne tåle varmen) leder strøm! De bør ikke kobles til skroggennemføringer. De kan desuden udgøre en galvanisk celle med andre metaller.
• Hvis du tager landstrøm om bord, må du forbinde jordledningen med motorblokken. Det er et af flere alternativer som er påbudt, for en sikkerheds skyld.
• Alternativt kan du montere en skille-transformater på landstrømmen. Den er lovlig, men beklageligvis dyr. Den eliminerer alle tærings-problemer.
• Som et tredje alternativ kan du bruge en såkaldt galvanisk isolator. Den beskytter også mod galvanisk tæring, men ikke mod elektrolyse.
• Har du hverken en skille-transformater eller en galvanisk isolator, bør du kun bruge landstrøm i båden kort tid ad gangen.
• Kap aldrig jordledningen i landstrømmen. Det er ulovligt og livsfarligt. Du (og dine gaster) risikerer at få elektrisk stød!

Ord og forkortelser:
A: Ampere, strøm.

AC: Alternating Current, vekselstrøm.

DC: Direct Current, jævnstrøm.

Galvanisk: Elektrisk. Begrebet galvanisk element blev brugt at den italienske fysiker Alessandro Volta (1745-1827) som opfandt de første elektriske batterier i 1800.
Korrosion: (iflg. leksikon): ”Tæring pga. kemisk påvirkning, særligt af metal (rust, ir)”.
mA: milliAmpere (en tusindedel Ampere).

V: Volt, s pænding.

Omega: Sidste tegn i det græske alfabet, som bruges som symbol på resistans (modstand), ohm.

sitat slutt

 

Bjørn

[RSL]

Skjønte i den helt. Er det ikke lov og ta med landjord ombord?

Reidar

 

Motsatt. det er nå blitt ulovlig å IKKE ta den ombord.

Du skal koble denne landjorden sammen med sjøjorden via motoren din om du ikke kjøper skilletransformator.

 

Jeg skrev: Det å IKKE ta med seg landjord er nå blitt farlig osv... så da er det ikke lov lengre.'

Det var en periode det ikke var farlig så lenge man lå i saltvann, men nå er det om du leser hele tråden ikke lengre lov.

 

Jeg har som sagt ikke ikke landjord ombord i båten, men har sluttet å si at det er lurt siden det ikke lengre er lov, men blir det tæring på båter rundt meg, er det i det minste ikke min båt det kommer fra og annlegget ombord i min egen båt, har jeg full kontroll på uansett hva andre måtte påstå.

 

RSL

[RSL]

Det ble for mye å lese så sent på kvelden, men det printes ut i morgen.

Man skal ikke se bort ifra at jeg nok en gang må skifte mening, men frem til det føler jeg meg faktisk ganske trygg da jeg ikke har noen jordede forbrukere ombord som kan overfalle meg.

 

RSL

[Philonica III]

Dersom jeg i tilleg monterer galvanisk isolator og jorder landjorda til motorblokka er jeg vel ganske nærme et greit opplegg? har denne: www.maritim.no/elektrisk/landstrom/landstromsentral-2-uttak har og to kurser montert fra boksen.

 

Reidar